Studenterhusfonden udtaler sig gerne og deltager også gerne i madanmeldelser og lignende.

Pressemeddelelser:

2016, 22. juni
Studerende ved AU laver Cook Up til Connie Hedegaard
Tidligere henholdsvis Miljøminister og Klima- & Energiminister Connie Hedegaard, der også er bestyrelses-formand for Aarhus Universitet aflægger Cook Up-eventen et besøg, hvor hun dels skal høre om madspilds-projektet, tale med de studerende, der laver mad samt selv holde en lille tale til en eksklusiv forsamling om madspild i det større klimaperspektiv.

2017, 11. maj
Cook din mad Up – og undgå madspild
Studerende på Aarhus Universitet har i øjeblikket mulighed for at få inputs til, hvordan en bevidst og nænsom omgang med råvarer kan give store besparelser i singlehusholdningerne.

2016, 1. december
Råvare Wellness bag Studenterhusfondens måltider
Når i alt 12 kantiner, køkkener og cafeer på Aarhus Universitet onsdag den 14. december 2016 kan sætte det økologiske SØLV-spisemærke på madproduktionen, så ligger der en intens udviklingsproces bag.
Råvarerne er kommet i centrum. Når køkkenchefer og kokke sætter menuerne så kigger de efter årstidens råvarer, økologiske produkter, lokale produkter, brug af hele råvaren, et minimum af madspild – alt i alt en omhyggelig behandling af råvaren med respekt for de ressourcer, der er lagt i den, før den er nået frem til køkkenet.

2016, 5. november
Studenterhusfonden vil hjælpe de studerende til at jagte madspild
Miljø- og Fødevareministeriet giver tilsagn om 270.000,- kr. til et projekt, der skal lære studerende ved Aarhus Universitet at jagte madspild i deres egne husholdninger